Åben kirke - bliv kirkevagt

Hver dag går hundredvis af aarhusianere forbi vores kirke og de må desværre ofte tage i en låst dør, hvis de vil ind i kirken. Vi vil gerne tilbyde en åben kirke, så alle får mulighed for at søge stilhed i kirken i Guds nærvær.

Derfor søger vi alle, som kunne tænke sig at bruge en eller flere timer på at være kirkevagt uden for messetiderne. Særligt vil vi gerne holde kirken åben fredag eftermiddag før kl. 17.00 og lørdag, hvor der er mange mennesker i byen.

Som kirkevagt kan du selv bestemme, hvor mange timer du vil bruge - en åben time er bedre end ingen! Når du sidder i kirken kan du selv benytte lejligheden til at være stille, bede eller måske læse i Bibelen. Det eneste jobbet kræver er, at du holder opsyn med kirken og står til rådighed for de spørgsmål, som de besøgene måtte have.

Henvend dig til p. Herbert, hvis du er interesseret i at blive kirkevagt.