Messe

På denne side kan du se, hvornår der er messe i kirken og hvad du gør i forbindelse med forskellige kirkelige handlinger.

Alle er velkomne

Hvis du har lyst til at deltage i den katolske messe (gudstjeneste) er du meget velkommen til at være med. Du kan se messetiderne uden for kirken eller her på siden.

Det kan være lidt svært at følge med i messen de første gange, men læn dig tilbage og nyd messen. Du kan eventuelt følge med i messens gang – den er trykt forrest i salmebogen, som du finder ved indgangen.

Efter højmessen søndag kl.10.00 er der som regel kirkekaffe i sognegården ved siden af kirken, som du også er meget velkommen til at deltage i.