Påske

Påsken er den vigtigste kristne højtid. Den har den længste forberedelse (fasten), den fejres over den længste periode (frem til pinsedag), og den har den rigeste liturgi. Det skyldes simpelthen, at påskemysteriet, altså Jesu Kristi lidelse, død på korset for menneskenes skyld og hans opstandelse på tredjedagen, er kristendommens kerne. Uden påskemysterium, ingen kristendom.

For så vidt fejres påskemysteriet hver eneste søndag, ja ved hver eneste messe. I påskens liturgi udfoldes påskemysteriets enkelte etaper så at sige, og vi drages på særlig intensiv måde ind i liturgiens sakramentale, aktualiserende "nu". Derfor har påskeliturgien en speciel historisk karakter: Vi følger Jesus skridt for skridt fra indtoget i Jerusalem (palmesøndag), over den sidste nadver (skærtorsdag) og korsfæstelsen på Golgata (langfredag) til opstandelsen påskemorgen (påskevigilien og påskedag).

Påsken er kirkeårets højdepunkt, hvor liturgien udfolder hele sin rigdom af symboler og taler til alle sanser. Derfor bør man ikke nøjes med en enkelt del, men prioritere deltagelsen i hele påskens liturgi over den tummel af selskabelighed og forårstravlhed, der ofte trænger sig på fra det omgivende samfund. Mange steder er der i påsken bodsandagter og særlig rigelig lejlighed til skriftemål, en mulighed for personlig omvendelse som ingen bør lade gå fra sig.

Palmesøndag

Med palmesøndag begynder den stille uge, der står helt i påskens tegn og kulminerer med påskevigilien natten til påskedag. Palmesøndag har navn efter de grene, som folk skar af træerne og strøede på vejen for at hylde Jesus ved hans indtog i Jerusalem. Messen indledes derfor med en procession, hvor "palmegrene" (i Danmark oftest buksbom) velsignes og uddeles til menigheden, der under sang bærer dem ind i kirken, mens de som folkeskarerne dengang synger

Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!

Matt 21,9

Processionen udtrykker vor hyldest til Jesus som Messias og håbet om at følge Ham til det himmelske Jerusalem. Jesu vej fører imidlertid over Golgata, og derfor læses som evangelium hele lidelseshistorien, gerne i dramatiseret form med forskellige oplæsere til Jesu, fortællerens, disciplenes, mængdens og andres stemmer.

 

Skærtorsdag

I løbet af tre fortættede dage fra skærtorsdags aften til påskedag gennemløber liturgien hele vor frelses mysterium. Derfor kaldes disse dage også for påsketriduum eller det hellige triduum (latin: tre dage). Det indledes med messen skærtorsdags aften til minde om Eukaristiens indstiftelse ved den sidste nadver. Ved denne messe hersker en ganske særlig stemning, der understreges af liturgien: Gloria synges under klokkeringning, men herefter tier orglet indtil påskenat. Efter prædiken vasker præsten efter Jesu eksempel nogle menighedsmedlemmers fødder. Under den eukaristiske bøn tilføjes efter "den nat han blev forrådt" ordene "det er i dag". Efter messen bæres et ciborium med indviede hostier til et smykket opbevaringssted på et sidealter, hvor der efter messen holdes tilbedelse, og al udsmykning fjernes fra alteret under recitation af Davids salme 22, den salme som Jesus istemte fra korset.

I mange bispedømmer fejres skærtorsdag formiddag den såkaldte oliemesse i domkirken, hvor biskoppen i nærvær af flest mulige præster indvier de olier, der i det kommende år skal bruges til dåb, firmelse, syges salvelse og præstevielse. I Danmark er denne messe henlagt til tirsdag i den stille uge af praktiske grunde.

Langfredag

Langfredag mindes man Jesu lidelse og død på korset, og for at understrege dagens alvor er langfredag påbudt faste- og abstinensdag. Denne dag fejres ingen messe (eukaristi), men derimod en gudstjeneste med læsninger (derunder lidelseshistorien efter Johannes), forbønner og korsets hyldning efterfulgt af kommunion med hostier indviet ved skærtorsdagsmessen. Ciboriet med de indviede hostier fjernes fra opbevaringsstedet, og den evige lampe slukkes, så at katolske kirker på denne ene dag om året er uden sakramente. I centrum af liturgien står Herrens lidende tjener (Esajas 52,13-53,12) og bevidstheden om, at Jesus døde uskyldig på grund af vor ondskab, vor utaknemmelighed og vor mangel på kærlighed. Langfredags alvor er imidlertid ikke fortvivlelse, for korset er ikke kun fornedrelsens instrument, men tillige tegn på ophøjelse, ja på sejr over død og synd.

Påskevirgilien

Påskevigilien er en vågegudstjeneste natten til påskedag og indledes med, at påskelyset tændes ved en nytændt ild og bæres ind i den mørklagte kirke som symbol på Kristus, verdens lys. Menigheden følger efter med tændte lys i hænderne. Derefter synges påskens lovsang (Exsultet), der forkynder påskens glæde i et bibelsk symbolsprog med en teologisk dybde, der er uden lige. Påskenats læsninger gennemløber hele frelseshistorien fra skabelsen til opstandelsen. Denne frelseshistorie bliver hver enkelt kristen delagtig i gennem dåben, og derfor rummer påskenats liturgi også en indvielse af dåbsvandet, fornyelse af dåbsløfterne og evt. dåb af katekumener. Mange steder er det skik efter messen at samles til agape (kærlighedsmåltid).

Påsketiden

Påsketiden går fra påskesøndag til pinsesøndag og er én ubrudt fejring af påskemysteriets fylde. Opstandelse, himmelfart og pinse udgør nemlig ét mysterium, der blot liturgisk udfoldes i tre fester. Derfor betegnes søndagene liturgisk heller ikke som første, anden ... søndag "efter påske", men "i påsken". Påsketiden er ikke kun kirkeårets store Kristus-højtid. Den har også en særlig kirkelig karakter, bl.a. med henblik på dem, der påskenat modtog dåben og i denne tid for første gang erfarer Kirkens fulde, sakramentale fællesskab. Det kommer liturgisk til udtryk i læsningerne fra Apostlenes Gerninger, Johannesevangeliet og Johannes' Åbenbaring.

Kilde: Bragt med tilladelse af katolsk.dk