Pinse

Med pinsen, halvtreds dage efter påskedag, slutter påsketiden, men det er et punktum, der samtidig markerer en ny begyndelse. Ligesom begyndelsen på Kristi prædiken bar Åndens præg

Herrens Ånd er over mig

Luk 4,18

begynder også Kirkens forkyndelse af det glade budskab med Helligåndens udgydelse. Helligåndens komme ledsages af vinden og flammerne, der er symbol på liv, renselse og oplysning, og med apostlenes prædiken på alle tungemål understreges på ny den universelle Kirke, der, skønt den er mangfoldig, dog er ét legeme i Kristus. For Ånden

deler ud til hver enkelt, som den selv vil

1 Kor 12,11

men

det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn

 

1 Kor 12,8

Pinse er påskens fuldendelse, men det er også Helligåndens fest, hvor Kirken og den enkelte kristne på ny bliver sig bevidst at have modtaget Helligånden som gave. For ved dåben bliver vore legemer Helligåndens tempel (1 Kor 6,19), ved Helligånden er Guds kærlighed udgydt i vore hjerter (Rom 5,5), og Helligånden vidner om, at vi er Guds børn og Kristi medarvinger (Rom 8,16-17).Måske findes der ikke noget skønnere udtryk for den kristne bevidsthed om at stå som modtageren af Guds uforskyldte gave end den tillidsfulde pinsehymne "Veni, Sancte Spiritus" ("Kom, Helligånd").

I Katolsk Vor Frue Kirke fejres pinsen - ud over pinsesøndag - med et pinsevigilie lørdag aften. Her bliver der bedt for, at Gud må sende os Helligånden, og der er mulighed for forbøn med håndspålæggelse.

 

Kilde: Bragt med tilladelse af katolsk.dk