Den Kaldæiske Katolske Kirke

Den Kaldæiske Katolske Kirke er en af de orientalske katolske kirker, der er i fuldt fællesskab med biskoppen af Rom, efterfølgeren til apostlen Sankt Peter og derfor også i fællesskab med resten at Den katolske Kirke. Den blev oprettet af jødisk-kristne missionærer, der flygtede fra Jerusalem efter den romerske ødelæggelse af Jerusalem og dets tempel mellem 66-70 e.kr. De nåede Det Persiske Imperium, hvor de forkyndte evangeliet blandt deres jødiske pårørende og andre.

Ifølge traditionen var apostlen St. Thomas på vej til Indien, da han begyndte at forkynde evangeliet og døbe jøderne i det vestlige Iran. Efter ham kom også hans disciple apostlen St. Addai (St. Thaddeus) og St. Mari fra Jerusalem for at sprede evangeliet overalt i Mesopotamien, det vil sige det nuværende Irak og det vestlige Iran.

Deres indsats bar frugt, først blandt de store grupper af jøder, der i det 8. århundrede f. Kr. var blevet sendt i eksil af de assyriske og babylonske hære og stadig levede i Babylon og Adiabene og mange andre byer og landsbyer. Dernæst også blandt de oprindelige folk i Mesopotamien, der senere blev stamfædre til kaldæerne og assyrierne.

De kaldæiske kirker begyndte at vokse i antal, men kendtes siden starten i det 1. århundrede blot som “Church of East” det vil sige Kirken i den østlige del af Romerriget. Den kaldæiske kirke tilhører en at de ældste apostolske traditioner i kristenheden: det liturgiske sprog er aramæisk, forvaltningen er hierarkisk, tilbedelsen er liturgisk og sakramental og teologien er mesopotamisk. Indtil 1. verdenskrig var den koncentreret i de lande, hvor den opstod, men derefter tog kaldæerne i stort tal til Vesteuropa, Nordamerika, Australien og New Zealand.

Fra sin begyndelse indtil i dag har Den kaldæiske Kirke bibeholdt fællesskabet med den romersk-katolske kirke, men på grund af politiske forhold og stridigheder mellem magthaverne i Irak og Iran og Det romerske Imperium blev den efterhånden adskilt fra Den katolske Kirke i Vesten. De politiske spændinger blev ofte forøget af kontroverser og konflikter af kristologisk art i Det romerske Imperium i det 6. århundrede (fra 431 til 553 e.Kr.).

Det drejer sig her om de såkaldte nestorianske diskussioner, hvor karakteren af Jesu guddommelighed var til debat. Den kaldæiske Kirke deltog imidlertid ikke i nogle at disse råd og debatter og nægtede ligeledes at fordømme Theodore af Mopsuestias lære og person; alligevel blev den uretfærdigt udråbt som en “Nestoriansk kirke” af resten af de kristne kirker i Vesten.

Den kaldæiske Kirke i Irak og det vestlige Iran, det tidligere Mesopotamien, er administrativt et patriarkat, der ledes af en patriark. Patriarkatet blev etableret i Seleucia-Ktesifon nær Babylon, men flyttet til den nye hovedstad Bagdad i 780 med patriark Timothy Jeg, da muslimske arabere erobrede Mesopotamien. Ved udgangen af det 10. århundrede havde patriarken for Den kaldæiske Kirke tilsyn med 15 storbyområder og mange provinser med ærkebiskopper og biskopper i så forskellige lande som Mesopotamien, Arabien, det østlige Iran, Malabar i Indien, Mongoliet, Sibirien og Kina.

Den kaldæiske Kirkes første officielle forsøg på at genetablere fællesskabet med Rom efter århundreders adskillelse fandt sted i 1551, da den kaldæiske munk Mar Youhanan (John) Sulaqa blev udvalgt at de tre biskopper Adiabene, Salamas og Azerbejan og sendt til Rom som patriark. Han nåede frem til Rom i 1552 og året efter i 1553 aflagde han den katolske trosbekendelse for pave Julius III og blev anerkendt som patriark. Sulaqa var tilbage i Mesopotamien i 1553, men led martyrdøden i 1555 under de tyrkiske myndigheder. Hans katolske linje fortsatte dog med fem andre patriarker, men den 6. patriark, Shimun XIII opgav i 1662 til sidst fællesskabet med Rom. Patriarkalsk fortsætter denne linje indtil i dag i den assyriske kirke i øst, hvis nuværende patriark hedder Mar Dinkha IV. Han er dog ikke i fuldt fællesskab med biskoppen af Rom eller med de ortodokse kirker.

Patriarkerne i øst er i tidens løb flyttet fra Bagdad til følgende steder: Maragalran (1295- 1318), Erbil (1318-1332), Karimlis (1332-1364), Musil (1364-1497) og endelig i 1504 til Rabban Hormiz Klostret nær byen Alqosh. Med tiden blev kontakten mellem Rom og patriarken over Den kaldæiske Kirke genoptaget af patriark Youhanan Hormiz af Abouna slægten, hvorfra der kom patriarker til Den kaldæiske Kirke i flere hundrede år. I dag er efterfølgeren til patriarkat i Den Kaldæiske Katolske Kirke hans højærværdighed kardinal Emanuel III Delly, som er leder af alle kaldæiske og katolske assyrere og som i øjeblikket bor i Bagdad i Irak.

Den kaldæiske ritus bruges af de kristne i Irak og Iran, det vil sige det gamle Mesopotamien omkring Babylon og Assyrien. Apostlen Thomas’ disciple Addai og Mari anses for at være dem, der har indstiftet de tidligste dele af eukaristiens liturgi. Den kaldæiske messe er som allerede nævnt meget gammel. Den stammer fra omkring det 2. århundrede e.kr. Dens primære sprog er aramæisk. Liturgien blev fastlagt i det 7. århundrede e.kr. under patriarkatet i Esho af yahb- Hdhayawa. Denne liturgiske cyklus afspejler Guds plan for menneskehedens frelse, fra bebudelsen og Kristi fødsel til Parousia, Kristi genkomst. Den er opdelt i flere liturgiske perioder. Det aramæiske sprog blev brugt fra Egypten til Tyrkiet og fra Irak/Iran til Pakistan. Et sted mellem 721 f.kr. blev sproget i det palæstinensiske folk ændret til aramæisk fra hebræisk. Således talte Jesus og hans disciple aramæisk, mens de prædikede budskabet om Guds rige i Palæstina, Libanon, Syrien og Mesopotamien. De kristne i Irak, Iran, Syrien, Tyrkiet og Libanon holdt det aramæiske sprog i live i deres hjem, skoler og kirker. På trods af presset fra de herskende arabere siden det 7. århundrede for at tale arabisk, tales aramæisk stadig i dag af mere end en million mennesker i dens mange dialekter, især blandt kaldæerne og assyrerne.

Mange kaldæere udvandrede fra deres land for at søge efter et bedre liv og fredelige og sikre omgivelser. Dette fandt de i Vesteuropa, i Nordamerika, Australien og New Zealand, fordi disse lande garanterer menneskerettigheder og frihedsrettigheder. Selv om de er stolte af deres mellemøstlige kultur og arv, er kaldæerne også taknemmelige for deres nye lande i Vesten.

I Den kaldæiske Kirke er der otte ærkebispedømmer og ni stifter med tyve biskopper. Der er omkring 112 sogne og 3 missioner, der betjenes af ca. 150 præster i hele verden. Der er en religiøs orden for mænd, der består af omkring 40 munke, og et seminar i Bagdad og et i San Diego, hvor der er undervisning i teologi og filosofi og forberedelse til præstegerningen for mere end 60 studerende.

Der er tre kvindelige ordner i Bagdad, De kaldæiske Døtre af Mary Immaculate, De kaidæiske Søstre, Sacred Heart, og en i San Diego, De kaldæiske Søstre af Arbejderne i Vingården.

De kaldæiske kristne har altid været på vandring: fra Tyrkiet til den nordlige Irak og fra Bagdad til hele verden. I alt er der omkring en million kaldæere spredt over hele verden:

450.000 i Irak, 250.000 i Nordamerika, 100.000 i Vesteuropa, 50.000 i Australien og New Zealand og omkring 150.000 i andre dele af verden. I Vesteuropa bor kaldæerne i følgende lande: Sverige, Tyskland, Holland, England, Frankrig, Finland, Norge, Østrig Grækenland. I Danmark er der omkring 2.500.

 

Den Kaldæiske Menighed i Aarhus

I Danmark har vi to kaldæiske kirker og syv kaldæiske menigheder. I København har vi en kirke i Søborg, som vi fik af Bispedømmet i 2008 og i Aarhus har vi netop af Bispedømmet fået en anden kirke i centrum af byen. Derudover har vi menigheder i Næstved, Holstebro, Aalborg, Horsens og Esbjerg. Hovedparten af kirkens medlemmer kommer fra Irak.

Det Kaldæiske Babylon Brodersamfund (DKBB), er et kaldæisk katolsk broderskab, der er stiftet i Aarhus i 1995, og hvis medlemmer stammer fra Irak. Broderskabets formål er at bevare traditioner, kultur, værdier, trosretning og sprog. Derudover afholder vi en gang om ugen både for unge og voksne foredrag om kristendom, om kultur, integration og videnskabelige emner mm.

Vi forbereder menighedens børn til første kommunion. Der afholdes også andre sociale aktiviteter, bl.a. fællesspisning, udflugter. Derudover holder vi sammen med Folkekirken forskellige sociale og religiøse arrangementer.

Vi har ca. 300 medlemmer i Aarhus, men der er også mange andre kaldæere rundt omkring i Danmark.

Vi fejrer messe på kaldæisk kl. 12.00 hver anden og fjerde søndag i måneden i Skt. Nikolaj kirke, Frederiks Allé 37, 8000 Århus C.

Velkommen!