Sognepræstens klumme

Juni måned byder på en hel række af begivenheder og fester

Mine kære!
Det var en dejlig påske, vi har fejret. Alt var vel forberedt. Sangen var smuk. Påskenat har vi budt 7 konvertitter velkommen i Den katolske Kirkes fulde fællesskab. Første kommunionsfest og firmelse godt forberedt og smukt gennemført. Mange i menigheden gav udtryk for, at dette års påske og de fester, som vi i denne forbindelse har fejret, har været en god og dybgående oplevelse. Jeg vil gerne sige tak for den fælles indsats for, at det blev en god påske for os alle. Tak for jeres støtte, gode ord og tak for, at I har været med. Uden jer vil festen ikke være så festlig! Juni måned byder på en hel række af begivenheder og fester. 1. søndag i juni begiver vi os på pilgrimsrejse til Øm. Temaet er det samme, som den gang pave Johannes Paul II besøgte Danmark for 25 år siden: ”Gå ud i al verden og prædik evangeliet for al skabningen.” (Mark 16,15). Nu sidder jeg og bladrer i den smukke bog: ”Johannes Paul II i Norden”. Jeg fandt en sætning, noget, som paven sagde i Øm og som fangede min opmærksomhed: ”Jeg ved, at katolikkerne i denne del af Danmark sommetider føler sig isolerede på grund af de store afstande. Men husk altid, at selv de mest isolerede katolikker ikke er alene. Selv de mindste af jeres menigheder i Norden er en del af den universelle kirke;”. I vor menighed mærker vi kirkens universalitet med de over 90 nationaliteter, den rummer. Forskellige traditioner, forskellige skikke, forskellige udtryk for katolsk fromhed og andagt får lov til at udfolde sig. Enhed i mangfoldighed. Integrationen er nøgleord for menighedens ve og vel. Det vil gøre godt at se mange fra menigheden i Øm søndag den 1. juni. Pinsefesten fejrer vi en uge senere. Traditionelt er det Kirkens fødselsdag, vi fejrer. Vi mindes Helligåndens udgydelse over apostlene og de tilstedeværende disciple samt Maria Jesu mor. Helligånden har virket i apostlene således, at de, da Han kom, åbnede døren, gik ud og modigt forkyndte Jesus, som deres Herre og Frelser. Han virker også i dag. Hans virke åbenbarer sig på forskellig måde. Vi oplever Helligåndens udgydelse over os og vor menighed ved at vi åbner os for Helligånden og lader Ham virke i os og gennem os. Efter Kristi himmelfart har apostlene i 9 dage bedt om Helligåndens udgydelse. Også vi vil bede novene, en 9 dages bøn, hvor vi nedbeder Helligåndens komme over os. Aften før Pinse fejrer vi Pinsevigilie med en messe med håndspålæggelse, hvor vi beder om Helligåndens udgydelse. Helligåndens udgydelse er et følge af Jesu død og opstandelse. Helligånden er blandt os. Han styrker vor tro. Han forøger vort håb og Han opflammer vor kærlighed. Han fylder os med sine gaver. Men Han vil, at vi pakker gaverne ud og bruger dem. Helligånden levendegør. Under en tur til Polen tog jeg en stikling af en plante og puttede den i min bukselomme. Da jeg kom hjem og tømte mine lommer, fandt jeg den helt visnet. I nærheden stod der en plantepotte med jord i. Jeg plantede den visne stikling i den og vandede den rigeligt hver dag. Der var ikke tegn på liv de første dage. Den fjerde dag stod den oprejst. Senere blev den til en stor saftig og kraftig plante, som pyntede vindueskarmen på mit kontor. Jeg inviterer jer til at drikke af det vand Helligånden giver jer, for Han er det levende vand, som gør, at det som er ved at dø, kommer til at leve igen. Den Hellige Treenigheds fest, Kristi Legems- og Blods fest samt Jesu Hjerte fest lader os på en særlig måde deltage i Guds enestående kærlighed til menneske, til det konkrete menneske og til det fællesskab, hvor mennesker trives og kærlighed praktiseres. Jeres sognepræst p. Herbert

Hvad gør påsken ved dig?

I tidens løb har vi fejret påske og ønsket hinanden glædelig påskemange gange. Og selv om vi har gjort det i 30 eller 40 og 50 år, viser vi stadig for lidt dybfølt glæde ved fejringen af Herrens opstandelse.

Jesus står op fra de døde! Han åbner himmerigets port... for dig og for mig

Hvad gør det ved dig? og hvad er det? Dette er din og min frihed!

fordi vi ved Jesu død og opstandelse er blevet frelst, det evige liv tilhører os.

Det er vor tro, det er vort liv.

Det er formålet med vort daglige liv. Det giver mening til det, vi foretager os i vor hverdag.

 

Vi har valgt det nye menighedsråd. Dette råd påhviler stort ansvar for vor menighed. Hvert medlem skal bruge sine talenter og evner til at tjene vor menighed. Til trods for den ringe valgdeltagelse, tror vi, at de, der kom til at sidde i dette råd, er blevet valgt under Helligåndens indflydelse og jeg håber, at rådets medlemmer finder glæden ved dette arbejde.

 

Årets smukkeste måned maj er viet Jomfru Maria, Jesu mor. Hun er også vor mor, Hun går i forbøn for os, vore familier, vore kære og ikke mindst vor menighed. Hun peger på sin Søn Jesus og fører os til Ham. På 25-årsdagen for indvielsen af Skandinavien og vort bispedømme til Jomfru Maria, fornyer vi denne indvielse sammen med biskoppen på den årlige valfart i Øm. Den er tegn på vor tillid til hende. Vor kirke, som er blevet konsekreret i maj måned (22.maj 1881) bærer Jomfru Marias navn. Hver tirsdag kl. 16 er der majandagt. Alle er velkomne til at deltage i den.

 

I slutningen af måneden fejrer vi Herrens himmelfart. Han skal ikke længere være synlig blandt sine disciple. Men Han forsikrer os om, at Han ikke vil forlade os, men at Han sender sine disciple, altså os ud i verden for at forkynde det glade budskab om vor frelse ved Ham og at Han vil være med os indtil verdens ende.

Kristi Himmelfart indebærer forjættelsen om Helligåndens – Trøsterens og Levendegørerens sendelse til os. Det er Han, som ustandseligt fornyer jordens skikkelse. Han meddeles højtideligt til de troende i firmelsens sakramente. Hjertelig tillykke til menighedens unge og voksne som har modtaget firmelsens sakramente.

Mine kære! Foråret er i sit fulde flor. Verden vækkes til nyt liv. Gid vore hjerter, ligesom blomster, folder sig ud og skænker både glæde og varme til sine omgivelser.

Med Guds velsignelse og Jomfru Marias forbøn

Jeres sognepræst

p. Herbert

Bliv ikke stående ved den tomme grav!

Fastetiden er ikke sorgens tid. Det er en periode, hvor vi har mulighed for at kikke ind i dybden af vort livog ændre eller sågar fjerne alt det, der vender os bort fra Jesus. Fastetiden er omvendelsens tid på en særlig måde. Vi er i gang med at ændre vor mentalitet, når vi serverden og vore omgivelser igennem Guds kærligheds briller. Retræten i begyndelsen af marts måned var en god indledning til fastetiden. Den åbnede os på ny for modtagelsen af fastetidens gaver ved at vi igen blev mindet om, hvor meget Gud elsker ethvert menneske. Ligeledes er den ignatianske retræte i hverdage, som nu er i gang og hvori 17 personer deltager, en gave til Kirken. Også den fører til et personligt møde med den opstandne Herre i påskens mysterium. Vi håber på, at Herren i jubilæums året, hvor vi fejrer 200 år for jesuitternes genoprettelse i 1814, vil skænke specielle jubilæums gaver til dem, der deltager i den ignatianske retræte og igennem dem til menigheden og kirken i Danmark.

 

Nu ser vi frem til påsken. For helhjertet at møde den opstandne Herre er vi inviteret til at deltage i Palmesøndags begivenheder. Sammen med Jerusalems befolkning hylder vi Jesus som konge. For at bekræfte, at vi tilhører Jesus og hans kongedømme og at vi Langfredag vil hylde Jesu kors, er vi tilbudt skriftemål. Traditionelt er skriftemålet mandag og onsdag i Den Stille uge fra kl. 16 til 18.

 

Tirsdag i Den stille uge står Domkirken i København i centrum. Det er oliemessen, hvor biskoppen omgivetaf sine præster indvier katekumenolie, krisam og de syges olie, som så bliver sendt ud til menighederne, hvor de får deres anvendelse i forbindelse med dåben (katekumenolie og krisam), firmelsen (krisam) og svær sygdom (de syges salvelse). Ved samme lejlighed fornyer præsterne overfor biskoppen deres løfter – cølibat og lydighed. Påskenat kulminerer begivenhederne i Herrens opstandelse. Ved sin opstandelse bryder Herren alle blokader, svagheder, magtesløshed og død. Alt det negative, alt det, der holdt himmelporten stængt, er væk.
Bliv ikke stående ved den tomme grav! lyder påskens budskab.  "Lad os holde højtid, ikke med gammel surdej, ej heller med sletheds og ondskabs surdej, men med renheds og sandheds usyrede brød" (I Kor 5,8). Til påsken kimer klokkerne verden over!  Halleluja, "Herren er virkelig opstanden!" (Luk 24,34).  Han siger: "Jeg lever og I skal leve!" (Joh 14,19).

Og Paulus siger: - "Når Kristus vort liv, åbenbares, da skal også I åbenbares sammen med Ham i herlighed" (Kol 3,4).

Guds rige velsignelse komme over jer og påskeglæde stiger ind i jeres hjerter.

 

Jeres sognepræst
p. Herbert

Tid til at standse

Kære menighed!

Vi er på vej til fejringen af det store mysterium Herrens lidelse og Hans opstandelse. Tiden forinden – fastetiden vil vi bruge til at forberede os. Denne forberedelse går ud på at forny forholdet til Jesus, at rense vejen således, at Han uden besvær kan komme ind til os og vi til Ham. Vort liv er fuld af forskellige hændelser og beslutninger. Sommetider tager vi de forkerte beslutninger. Det gør vi, fordi vi lever, og det hører med til livets vilkår,at vi tager fejl, at vi vælger forkert, at vi er på afveje. Vi har ikke tid til at standse og gå ind i os selv, til at besinde os.

Jeg inviterer jer til at gøre det i fastetiden og vælge ørkenen midt i byen, og være alene,kun med vort liv og med vore tanker og beskæftige os med Den Hellige Skrift,med bøn og betragtning. Vær sikre på,at Jesus vil befri os fra vor svaghed,helbrede de syge relationer. Han venter på os, og Han vil ikke give slip på os. Vi er værdigfulde for Ham. Han vil nemlig ikke, at Hans blod, som han har udgydt for os, går til spilde.

Formålet med vort liv er at holde os tæt ved vor Frelser, men også at bringe de gode nyheder om vor frelse til andre.Derfor skal vi være gode værktøjer for at kunne være i stand til at formidle det glade budskab, til i ord og gerninger at bringe hans kærlighed frem i lyset.

I inviteres til at deltage i en tre-dages retræte, som vil indføre jer i fastetidens atmosfære. Vor gæst i retræten er p. Waldemar Szlachetka. Han er ansvarlig for nyevangelisering i bispedømmet Poznan (Polen). Dette begreb blev for første gang brugt af pave Johannes Paul II, og pave Frans beskæftiger sig intenst med nyevangeliseringen i sin skrift: Evangelii gaudium (Glæden ved Evangeliet). Hvad er nyevangeliseringen, hvad er nyevangeliseringens ånd?, spørger mange. Det er ikke andet end med glæde og begejstring at forkynde det gode budskab om, at Gud elsker dig i dag og sådan som du er og selv at leve dette budskab i det daglige. Ofte synes vi desværre, at det ikke er muligt at blive elsket af Gud og hvorfor? Fordi vi ser vort liv i forhold til det onde,i forhold til vor synd og vor svagheder alene. Men Jesus ser anderledes på vort liv. Netop fordi vi er syndere og har brug for Hans frelse, elsker Han os uden betingelser, og Han ønsker, at dette budskab bliver forkyndt på en ny måde. Mine kære, i vore tanker, ord og gerninger skal vi mere og mere ligne Jesus.Kirken giver os en speciel tid, fastetiden.

Så lad os bruge den tid med flid, så vi virkelig kommer til at opleve glæden ved Evangeliet.

Med kærlig hilsen
Jeres sognepræst pater Herbert


Glædens og håbets budskab

Kære menighed,

Efter en periode med højtidelige forventninger i advent, kom glædens og håbets budskab. Vor Frelser er født os! Det er godt nyt. Det er alle tiders godt nyt. Ja, det er den bedste nyhed, menneskeheden nogensinde har hørt. Det er en enestående kendsgerning: Gud er blevet menneske. Lad os lære at drage fordel af denne kendsgerning. Julekrybben i vor kirke skal fjernes efter Herrens fremstilling i templet. Det er en tradition i flere katolske lande. Således skal Kyndelmisse være med til at forlænge julens glæde og håb i den ellers triste og håbløse verden. De kristne bør ellers være glade og håbefulde mennesker. Kyndelmisse – Misa candelarum betyder ”lysmesse” og blev fejret den 2. februar til minde om Jomfru Marias renselse d.v.s. ophør af ”urenheden”, 40 dage efter Jesu fødsel. Nu fejres den som en fælles mindedag for Mor og Søn. I Danmark fejres denne fest 1. søndag i februar måned.

 

Lige inden højmessen indvies lys, som de troende i processionen bærer ind i kirken. Lys symboliserer Jesus. Derfor ses denne lysprocession som Herrens indtog i templet og som opfyldelse af Malakias profeti, der siger: ”Herren, som I søger, kommer med ét til sit tempel, pagtsenglen, som I længes efter, kommer, siger Hærskarers Herre.” (Mal 3, 1) Jesus kommer. Længselen efter Ham er opfyldt. Han er med os ikke kun i kirken, men også i vore hjem for dette velsignede lys tager vi med, når vi efter messen skal hjem. Det forøger glæden og glæden virker altid styrkende.

 

Jesus er nærværende på forskellige måder. I februar måned fejrer vi også Jesu nærvær i de syge. I år finder de syges dag sted lørdag den 8. februar i vor menighed. På festen for Vor Frue af Lourdes, den 11. februar fejres verdensdagen for de syge. ”Tro og barmhjertighed: ’så skylder også vi at sætte livet til for brødrene’” (1 Joh 3,16) er temaet. Den lidende Jesus er nærværende i de syge. Vi har de syge, lidende mennesker iblandt os, i vor menighed, i vore familier. Det er lidelsesfuldt at være syg og det kan være hårdt og anstrengende at passe de syge, men i mørket skinner lyset. Lidelse og smerte har ikke længere det sidste ord. Til trods for at sygdom og lidelse i og for sig er mangelen af det gode, konsekvensen af arvesynden, har den ved Jesus fået en ny dimension. Den fører til mødet med Jesus. Ved at tjene de syge, tjener vi Jesus. Den syge Jesus, den Jesus, som giver sit liv for os, for at vi skal leve, er nærværende i de syge.

 

”Se, jeg skjuler ikke mine synder. Du er læge, og jeg er syg! Du er barmhjertig, og jeg trænger til din barmhjertighed!”. Disse ord af den hl. Augustin kan vi gøre til vore egne, når vi kommer i berøring med de syge og når vi selv mærker vor svaghed og vor afmagt.

Hjertelig hilsen

Jeres sognepræst

p. Herbert