Sognepræstens klumme

Når Gud giver gaver, har han altid en mening med dem

”Trones år” sluttede med festen for Jesus Kristus, Universets Konge – kirkeårets sidste søndag.  ”Troens år” blev os givet af Helligånden. Når Gud giver gaver, har han altid en mening med dem. Han ville få os til – som pave Benedikt XVI forklarede i sit apostoliske brev ”Porta fidei” – at standse og spørge: hvordan står det til med vor tro, med min tro? Hvad er det egentlig jeg tror på? Hvad er det min tro bliver båret af? Hvordan ser det ud med mit engagement i evangeliseringen? Hvordan er det med min deltagelse i søndagens Eukaristi? Blev mine personlige relationer til Jesus opbygget og grundfæstet?

Ved at gennemlæse Den lille Thereses Dagbøger var det for mig vigtigt igen at opdage, at troen er noget, der er enkel, almindelig, dagligdags og naturlig. I disse egenskaber ligger dens skønhed og værdi. Troen består nemlig i barnets tillid til Gud, i at se i Jesus, den levende Guds Søn, som er hos os og for os.

”Troens år” er forbi, men dets frugter forbliver.  Det kan være de gode forsætter, vi har foretaget såsom den daglige læsning af Den hellige Skrift. Den katolske Kirkes Katekisme kan også være en kilde til fortsat at fordybe sig i troen. Læsning af de helliges biografier og skrifter er konkrete vidnesbyrd, der kan opmuntre os til ikke at give op efter nederlag. Bodens sakramente kan være det middel, der fjerner blokeringer og alt det, som fjerner os fra Gud og hans barmhjertige kærlighed. Deltagelse i Eukaristien hver søndag samt tilbedelse af Det Allerhelligste Sakramente kan være med til at knytte tættere bånd til Jesus, vor Herre, Frelser og ven.

Både pave emeritus Benedikt XVI og pave Frans understreger nødvendigheden af personlig engagement i evangeliseringen blandt familiemedlemmer, og i sine omgivelser i det hele taget således, at mennesker, som kommer i berøring med mig, inden jeg siger det, mærker, at jeg er Jesu discipel.

Nyt kirkeår er begyndt, nyt håb bryder ud.  Nye chancer vokser frem.  Troens dynamik består i, at det ikke er nok at vælge Den treenige Gud en gang for alle, men at dette valg gentager sig, mere modent for hver gang og mere bevidst.  Kirkeårets gang vil hjælpe os dertil.

Til advent, jul og det nye kirkeår ønsker jeg for os alle, at vi knytter bånd til Gud, vor himmelske Far, til Jesus Kristus, vor Herre og Frelser og til Helligånden, bånd der er endnu dybere og endnu mere frugtbare. For Gud, vor Far, Jesus og Helligånden vil ikke trænge sig på, men vil, at vi helt åbner os for dem og lader dem råde.

Jeres sognepræst
p. Herbert

Alt forgår. ..

Kære sognebørn, mine brødre og søstre i troen!

Alt forgår.  Det erfarer vi hver dag.  Glæden, den smukke sommer tilmed vort liv her på jorden forgår. Dagene bliver kortere og det bliver mørkt og vådt. Uvilkårligt reflekterer vi over alt det der ligger bag os. Hvordan gik det med os, da det var varmt, solen skinnede, blomstre duftede og dagene var længere?

Den kendsgerning, at alt på denne jord forgår, får os til at stille spørgsmålet om vores eksistens: hvem er jeg? Hvem ønsker jeg at være? Vi er Guds børn. Vi kender troens svar. Vi ønsker at efterfølge Jesus. Det er det uforanderlige og rigtige svar på, hvorfor vi er her på jorden.

I dag, når vi mindes dem, der har levet iblandt os, vore kære, vore hellige, kan vi selv et øjeblik reflektere over, hvor vi står med vort liv her og nu.

 Formålet med vort liv er det evige liv. Vi må passere dødens port, der fører os til det evige liv. Vi er jo skabt til at leve evigt. I præfationen for de afdøde står der: ”Thi for dine troende, Herre, forandres livet kun, det berøves dem ikke, og når denne vor jordiske bolig nedbrydes, står der et evigt hjem til os i Himlen” (1. præfation). Det er vor trøst og det er vort håb og selv om vi bliver kede af det, når én af vore nærmeste forlader os, er det kun for en kort tid. Døden er vejen til livet. De døde er iblandt os om end på en anden måde. Det bekender vi i hver messe, når vi beder for de afdøde og i vor trosbekendelse siger: ”Jeg tror på de helliges samfund”. Vi beder for vore afdøde og vi beder om deres forbøn for os.

Kirkeårets sidste søndag viser Jesus Kristus, universets Konge. Alt er Ham underlagt. Denne søndag slutter ”Troens år”. Lad os tage et kig på det. Der er sket en udvikling med hver af os. Det er jeg sikker på.  For mange har pave Frans været en inspirationskilde. Ved hans enkle måde at være på, ved hans umiddelbare relationer til de enkelte mennesker og ved hans sans for retfærdighed og de fattige og svage i samfundet vidner han for Evangeliet, et vidne som den moderne verden i sin forladthed, ensomhed og forvirring har brug for. Uden tvivl vil han føre Kirken til endnu mere at være nærværende og troværdig i mødet med verdens problemer og vanskeligheder. Pave Frans ønsker at vise, at livets mening ligger i det enkle, i den vej, apostlene gik. Det er en vej fuld af tro og tvivl. Samtidig er det en vej fyldt med tillid og opofrelse.

 Lev vel under Guds velsignelse.
Jeres sognepræst

p. Herbert

Hav Jesus med i jeres liv

Kære sognebørn,


Vi er godt i gang med vort arbejde, vores daglige gøremål. Vi gør stor indsats på forskellige områder: hjemme, på arbejdspladsen, i menigheden og der hvor vi færdes til daglig.  Alt skal simpelthen køre… Som altid vil jeg opfordre jer til aktivt at have Jesus med i jeres liv. Han er jo Herre over de enkeltes liv.

Netop i lyset af troen og i dens styrke, skal vi leve vor dagligdag. Det er vor opgave og vor mission at vidne om denne tro, som vi ved dåben har modtaget og at lade den udfolde sig. Jesus ønsker, at vi skal følge Ham. Vores hverdag giver os den bedste mulighed til at gøre det.

 Lige nu oplever vi en usædvanlig begivenhed i vor menighed. Åby-korset, Danmarks ældste krucifiks er på besøg. I troens år samles vi danske katolikker om vor tros sandheder. Korset er det symbolske udtryk for vor tro, men også tegnet på håbets sejr og på forbindelsen mellem himmel og jord, mellem Gud og mennesket.

 Korset hører med til de kristnes liv, ja, er dets umiskendelige del. Det gælder altså om at værdsætte korsets tegn, meditere det og udføre det med stor ærbødighed.

 Der er mange opgaver foran os. Sogneundervisningen, Skt. Knuds Seniorklub og andre aktiviteter er startet. Foran os er en vigtig opgave. Der er planlagt ”Filip”-kursus i slutningen af oktober måned. Dette kursus, som er i Skt. Thomas fællesskabs regi, følger nyevangeliserings vej og dets ønske er at hjælpe mennesker til fornyelse af troen ved et personligt møde med den levende Jesus og derigennem en fornyet livsglæde.

 Til sidst opfordrer jeg alle til rosenkransbønnen for hinanden, for alle aktiviteter i menigheden og ikke mindst for vore familier, for Skt. Knuds Skole og for alle der mest trænger til vor forbøn.

 Jeres sognepræst pater Herbert

Gå og åbn jer for de andre

Kære menighed!
Det var en usædvanlig dejlig og varm sommer i år.  Solen strålede og varmede luften, så det var behageligt at være ude i de lyse aftener og nætter. Forhåbentlig var ferien i år en god tid for jer, hvor I både åndeligt og fysisk kunne slappe af og nu er vendt udhvilede tilbage til dagligdagens rytme og rutine.

Vi husker, at Jesus er hos os hele tiden - også i vor menigheds dagligdag. Der var ret stille foran mit kontors vinduer indtil midt i august, hvor Skt. Knuds skole begyndte at arbejde. Nu er der liv og høje/ glade røster i skolegården. Gud ske tak og lov. Endnu i dag lyder pave Frans’ ord til de unge i Rio de Janeiro, hvor han så varmt opfordrede de unge og os til aktivt at gå ind i arbejdet i herrens vingård. "Gå og åbn jer for de andre, for de mennesker I møder og er sammen med", var den oftest hørte opfordring i Rio. Paven talte ikke blot til de 3 millioner af unge mennesker forsamlet til ungdomsdagene i Brasilien. Han talte til hele verdens unge og til os.

Skt. Knuds skole er et af de steder, hvor det kristne og katolske menneskesyn bliver givet til børnene og de unge i undervisningen, i samværet med hinanden og igennem de kristne holdninger, såsom næstekærlighed, tilgivelse, gensidig forståelse og dermed at blive givet ny chance. Skt. Knuds skole er menighedens stolthed. Efter meget svære perioder er skolen kommet sig takket være de flestes samarbejdsvilje: bestyrelse, den daglige ledelse, lærerkollegiet, det øvrige personale og ikke mindst elever og deres forældre. Det engang velfungerende samarbejdes treenighed: Skt. Knuds Stiftelse, Skt. Knuds Skole og menigheden er ved at blive etableret igen. Der er lys forude. Må det komme til at stråle!

Jeg ønsker jer en succesfuld tilbagevenden til dagligdagens gøremål sammen med Gud og under hans ledelse. Lad os holde fast i Ham og Hans kærlighed, og smitte vore omgivelser med den.

Jeres sognepræst pater Herbert

Send kæphestene på græs

 

Vi må aldrig af hensyn til egne ”kæpheste”
tilsidesætte hensynet til fællesskabet og helheden

Den 29. juni fejrede vi med hele kirken også vi er kaldede til i Guds kirke at lytte til hinanden med kærlighed og i åbenhed. Kulturelt, etnisk og på andre måder er vi forskellige, men i troen på Kristus er vi ét. Forskelle kan til tider være problematiske; men ikke mindst i en katolsk menighed bør de være til velsignelse og glæde. Vi er forskellige i vished om at tjene den samme Gud. Vi er ikke bare medlemmer af en forening, men lemmer på Kristi Legeme og grene på det samme vintræ. Vi må aldrig af hensyn til egne ”kæpheste” tilsidesætte hensynet til fællesskabet og helheden. Lad os også i fremtiden som ”Guds folk på vandring” bede om hjælp til at skelne væsentligt fra uvæsentligt og sandhed fra løgn, så det kan siges om os, som om de allerførste kristne, at vi ”holdt fast ved apostlenes lære og ved fællesskabet, ved brødsbrydelsen og bønnerne” (Apostle- nes Gerninger 2,42). apostlene Peters og Paulus fest. det er en fejring af de to apostle, der betragtes som grundlæggere af den romerske kirke og dermed en fest for den enhed i mangfol- digheden, der trods historiske tilbageslag i lange perioder har karakteriseret denne kirke, og som med Guds hjælp også i fremtiden vil præge vort fællesskab. I sin prædiken den 29. juni 2012 sagde pave Benedikt XVI, at ”selvom Peter og Paulus menneskeligt set var meget for- skellige og på trods af deres indbyrdes uenigheder, viser de en ny måde at være brødre på, et liv levet ifølge evangeliet”. Paven benyttede således lejligheden til at mane til enhed, kærlighed og solidaritet i kirken. også blandt apostlene i den helt unge kirke kunne der være forskellige holdninger til vigtige spørgsmål, som det f.eks. fremgår af Apostlenes Gerninger kapitel 15. men de lyttede med åbent sind til hinandens synspunkter, og under indtryk af blandt andre Peters formanen- de ord og i tro på den opstandne Kristus kunne de med rette om deres beslutning skrive de berømte ord ”helligånden og vi har besluttet...” Jeg ønsker hele menigheden en velsignet sommer.

Må Gud velsigne jer alle og hver især.
Jeres sognepræst
pater Herbert