Sognepræstens klumme

Jesus var død og Han er levende igen!

Kære menighed!
Jesus var død og Han er levende igen! Halleluja! Dette er den største nyhed jeg kan forkynde for jer! Det er budskabet, det er faktisk kernen og essensen for vort liv, for os, som vedkender os Jesus Kristus og erkender Herren og Kongen i Ham. Det betyder, at vor elendighed og frem for alt vores svagheder ved Guds magt og hans kærlighed er blevet overvundet! Det er ikke nok at vide det, at glæde sig over det. Vi skal leve dette budskab, den gode nyhed i vor hverdag. Hver dag kan Jesus sejre i vort liv. ”Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb.” (Ef 6,11) opfordrer Paulus menigheden i Efesos. Kære! Jesus er midt i blandt os i vores daglige liv. Endnu en gang inviterer Han os til sammen med Ham at leve vort liv. Han vil være med i vore daglige kampe, i vore op og nedture, i vore succeser og nederlag, i vore glæder og sorger, ja, Han vil være i alt. Lad os åbne døre for Ham. Lad ham komme ind. Lad os være hans søstre og brødre, hans fortrolige venner. Han har allerede frelst os! Åbner vi os for ham, lader vi Ham komme ind og arbejde i os. Det er det bedste, som vi kan gøre. Det er også det, som vil glæde Ham mest. Med glæde og stolthed tog vi imod den nye pave. Vi tror, at kardinalerne pegede på den mand, som Helligånden på forhånd havde valgt. Han tog navnet Frans efter den hl. Frans af Asissi. Herren pålagde Frans af Assisi at genopbygge Kirken, der lå i ruiner. Dagens Kirke har ikke brug blot for maling, men den har brug for en dybgående renovering, ja, for genopbyggelse. For mig betyder det, at pave Frans her radikalt vil yde sit bidrag. Som I ved, er pave Frans jesuit. For os jesuitter i Aarhus og i hele verden er det en udfordring, som skal motivere os til endnu større indsats til Guds større ære for Guds riges udbredelse og arbejde for at løse de problemer, vor moderne verden står midt i. Nogle af disse problemer har pave Frans allerede peget på: fred og retfærdighed, en fattig Kirke med plads til de fattige, dialog med den moderne verden m.m. I maj måned har vi Jomfru Maria, Guds Moder, Kirkens Moder og vor Moder for øje. Maria går i forbøn for os. Hun er vor ledsagerske som peger på sin Søn Jesus og henviser til Ham og sender os til Ham. Lad os indbyde hende i vore liv. Og lad hende være vort livs Moder.

Må Gud velsigne jer
Jeres sognepræst
p. Herbert

Glæden over Jesu opstandelse

Kære sognebørn.

Dagene bliver længere og varmere, de første varme solstråler bryder gen- nem skyerne, livet er ved at vågne op, og forårsblomsterne kommer forsigtigt frem. Det er ikke tilfældigt, at vi netop på denne tid af året fejrer overgangen fra døden til livet.

Jesus Kristus, som bar vore synder, tog dem med sig op på korset, hvor de blev korsfæstet sammen med ham. Men det var ikke slut på historien. Jesus Kristus besejrede døden og det onde. Han opstod, og han lever. ”I denne nat brød Kristus dødens lænker og opsteg af graven med sejr: thi hvad gavned’ os livet, om ej Kristus gav os frelsen”, sang vi i påskenattens Exultet (Påskelovsangen). En stor glæde bør derfor fylde vore hjerter.

Glæden over Jesu opstandelse fra de døde, glæden over at være forløst fra synd og skyld og glæden over, at Gud er målet for vort liv, og at vi engang kan være sammen hos Gud - alt dette ændrer vor grå hverdag, akkurat som det gjorde det for disciplene dengang. Med sit skabende ord går han med os og fører os ind i en fremtid, hvor alt skal blive nyskabt. Den uro, som vi i vor tid og specielt i disse dage oplever i Kirken, kan være begyndelsen til en ny påske. Forhåbentlig kender vi navnet på pave Benedikts efterfølger, når vi får bladet i hånden.

Der er en tendens til at betragte alt politisk, men troende mennesker betragter tiden, og det, der sker, i troens øjemed. Jesus er Kirkens Herre. Han er Begyndelsen og Fuldendelsen, Alfa og omega. Ham tilhører tid og evighed. Hans er magten og æren fra evighed til evighed. Må Helligånden være hos os alle. Må den opstandne Herre være os nær, og især de børn, som om kort tid skal modtage ham i den hellige kommunion.

Jeg ønsker jer en fortsat glædelig påsketid.
Jeres sognepræst pater Herbert

Forventninger

Kære menighed.
Vi er inde i en periode med store forventninger. Vi forventer, at Guds kærlighed til os mennesker vil komme endnu stærkere til udtryk. Askeonsdag modtog vi, som hvert år, ”askekors”, hvor asken blev strøet på vore hoveder – en påmindelse om, at vi er små og skrøbelige. 40-dages faste følger bagefter. Det er et meget enkelt handlingsforløb, og man synes måske, at det atter igen er det samme. Dog, Guds kærligheds mysterium er stadigt nyt og friskt. Hvert år oplever vi nye aspekter af dette mysterium. Det er Jesus, Guds søn, der forkynder Guds godhed, åbenbarer helbredelsens og kærlighedens styrke. Og denne Jesus går i døden for os. Hans død er nøglen til vor frelse. I hans død erfarer vi den smukkeste kærlighed, som udstråler fra hans hjerte. Ved sin død overvinder Jesus det onde og synden, overvinder døden og angsten og alt det, der gør, at vort liv er hårdt, undertiden smertefuldt. Jeg inviterer jer til sammen at efterleve fasteperioden som vandringen sammen med Jesus i vor hverdag, på vor arbejdsplads, i vort hjem og blandt vore kære. Lad os ganske enkelt give Ham vort liv, og lad os Langfredag, efter den 40-dages vandring med Ham, give Ham alle vore svagheder, sorger og det, der gør vort liv særligt svært. Han tager alt dette op på sit kors, forvandler det og efter tre dage står Han op af graven og giver os alt det forvandlede tilbage. Lad os gå med Ham, lad os vise Ham, hvem vi i sandhed er ved bl.a. at aflægge skriftemål, gøre bod, udføre barmhjertigheds gerninger og bede. Jeg vil opmuntre jer alle til gennem faste og bøn at bede om, at Guds vilje må ske i alt, som nu sker i Kirken - ikke hvad vi håber på af forandringer, men hvad Gud ønsker.
En velsignet fastetid ønsker
jeres sognepræst
Pater Herbert

Vi kan ikke komme udenom Jesus

Kære menighed
Den Katolske Kirkes Katekismus begynder med at beskrive formålet med menneskelivet: ”Gud, som i sig selv er uendelig fuldkommen og salig, har i en plan af ren og skær godhed, fuldkommen frit besluttet at skabe mennesket for at gøre det delagtigt i sit eget liv.” (KKK, 1) Vi er med andre ord ikke et produkt af en tilfældighed og heller ikke et stykke legetøj i Guds hænder. Gud interesserer sig for os. Han vil, at vi skal være lykkelige. Han gør os til partnere.

Vi kan ikke komme udenom Jesus.
Han er Vejen, Sandheden og Livet.

Vi ved, at vi ikke bliver bedraget, når vi følger Jesus – selv når vi svigter og vælger en sidevej, en vej som ikke er vor vej, vil Jesus ikke slippe os. Han er tålmodig, Han venter og Han kalder, og Han er klar til at starte vejen med os påny. Set i det lys er historien med tolderen Levi betagende (Luk. 5,27). Jesus kommer til Levi. Alle vidste, at Levi var tolder, at han var bedrager, at han tog imod bestikkelse, men det er ikke det, Jesus er interesseret i. Jesus vil have ham med i gruppen af disciple og tilbyder ham sit selskab. ”Følg mig”. Jesus sætter ham ikke i bås, og kritiserer ham ikke. Jesus elsker ham og ønsker at vise ham vej, og Levi følger Jesus.

I dag gør Jesus det samme med os. Han kommer til vore hjerter, til vore liv, og siger én sætning: ”Følg mig”. Vi ved, hvor den vej, Han foreslår, fører hen, og vi ved, at vi kan stole på Ham. Han vil omfavne os. Han vil bære byrden sammen med os. Jesus siger, at Han er kommet for at kalde syndere, for Han ved, hvor meget vi har brug for Ham.

Vejen med Jesus er ikke let, men den fører til målet, til vor frelse. ”Troens år” er i dette perspektiv en invitation til at åbne vore hjerter og sind for Herren, som vil styrke os.

Lad os bruge de nådemidler, som Kirken i fastetiden stiller til vor rådighed: bodens sakramente, korsvejsandagt mm. Vær ikke bange, slut jer til Jesus, lær Ham bedre at kende, lyt til Ham, og Han vil føre jer.

Gud velsigne jer
Pater Herbert

Forgængelighed

Kære menighed!
Endnu en gang mærker vi forgængelighedens fremmarch. Alt forgår og ændres. Det er naturligt, men temmelig trist. Men denne forgængelighed giver os noget at tænke over - måske netop os, som tror på Gud. Sommeren er forbi. De varme, solskinsrige dage er blevet erstattet med de lange og mørke nætter, og i stedet for solen får vi ofte regn og tåge. Netop denne atmosfære omgiver os her i Danmark i denne tid, hvor vi venter på Herrens fødsel.

Hvert år, i adventstiden, hører vi det samme budskab. Hvert år gør vi de samme forberedelser til at fejre Jesu fødsel. Og alligevel er det ikke det samme. Gud, som altid er den samme, og som i Jesus kom til denne verden for mere end 2000 år siden, vil stadig overraske os. Han vil, at vi skal vente på Hans komme, og Han vil komme til os. I virkeligheden handler det ikke blot om de fire uger i advent. Det drejer sig om hele vort liv, og om vore holdninger. I advent lærer vi at vente på Gud og at være glad, når Han kommer, og vide, at Han er os nær, at Han er iblandt os.

Nogle kan spørge: Hvor er så Gud, og hvor kan jeg finde Ham? Søg Ham der, hvor du er - i din familie, på din arbejdsplads, se Ham i det menneske, som smiler til dig, vær opmærksom på det menneske, som rækker sin hånd mod dig og beder dig om hjælp. Prøv at se Ham i de mange daglige pligter og gøremål. For at kunne se Ham i din hverdag, må du standse et øjeblik, og når du har gjort det, får du Herren at se, og du bliver glad. Det giver dig nyt mod og åbner dit hjerte og sind for Guds gaver i forbindelse med Jesu fødselsdag.

Dersom vi i advent forbereder os til at fejre Jesu fødsel, vil vi, at Han skal fødes i vore hjerter, i vore familier, i vore omgivelser. Men hvordan? I stedet for at beklage sig, skal vi være glade og sige opmuntrende ord til vor næste; i stedet for at skænde, skal vi indføre fred dér, hvor vi færdes; der, hvor mennesker er triste, smile og indgyde håb.

Advent er en god tid til igen at tænke på vores mellemmenneskelige relationer. Gud vil forny os, overøse os med gode gaver, altid nye gaver. En god og velsignet adventstid, samt en god og glædelig Jesu fødselsfest.

Jeres sognepræst pater Herbert